top of page

 

Hvorfor kostskole? 

Der kan være mange grunde til at du vælger at tage din uddannelse på en kostskole. Måske ønsker du at stå på egne ben og leve sammen med andre unge. Det kan være nødvendigt hvis du kommer fra en af de mindre øer eller andre steder i landet med dårlige trafikforbindelser til gymnasier og HF-kurser. Dine forældre kan være bosat i udlandet, og du ønsker at tage en studenter- eller HF-eksamen eller den internationale studentereksamen (IB) i Danmark.
 

To ting er fundamentale for samværet og arbejdet på Kostafdelingen. Den ene er hensynet til skolegangen - den er jo forudsætningen for dit ophold. Den anden ting er den gensidige tolerance og respekt, der skal til, for at ca. 110 unge mennesker kan bo under samme tag og befinde sig godt med hinanden. Den enkelte elev skal føle sig tryg og samtidig sikres gode muligheder for personlig udvikling. Det er disse værdier, vi ønsker at fremme. Frihed under ansvar kan måske som andre fraser virke en smule forslidt, men ordene har faktisk et reelt indhold på Kostafdelingen ved Nyborg Gymnasium.På kostskolen er der personale til stede døgnet rundt, så der til enhver tid er mulighed for personlig kontakt med en voksen. I skoletiden er det husholdningslederen. Efter skoletid til næste dags morgen har kostinspektørerne vagt. I hverdagene er der to kostinspektører på vagt, og i weekenden er der én. Et tæt samarbejde mellem kostskolens og skolens personale sikrer at den enkelte elev støttes mest muligt i sin faglige og personlige udvikling.Det er svært konkret at give et indtryk af hvad en kostskole er for noget. Men hvis du tror, det kunne være noget for dig, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan komme og snakke med personalet og lærerne. Og med de elever, der allerede bor her. Måske er det dine fremtidige kammerater!



 

 

 

 

 

Dagligdagen

Du har nu valgt at bo på et sted med mange mennesker. Udover lysten til at omgås andre mennesker kræver det en god portion omtanke, hensynsfuldhed og hjælpsomhed.Vi har ingen stramme regler for, hvornår du skal være hjemme, hvornår du skal læse eller gå i seng om aftenen. Men da skolegangen både kræver regelmæssig lektielæsning, og at du kan komme op om morgenen, er der tider på dagen/aftenen, hvor der skal være ro i huset. I forbindelse med bl. a. alkohol, fester og gæster i huset er der nogle regler som skal overholdes. Du har også et medansvar for dagligdagen på kostskolen, og det er din pligt at udføre de arbejdsopgaver der følger med at bo her.

 

 

Måltider

Alle hovedmåltider indtages i spisesalen. I middagspausen serveres der varm mad, og om aftenen er der buffet med brød og pålæg. Er du vegetar, bliver der også sørget for det.
 

Drikkevarer

På kostskolen må der kun i moderat omfang drikkes øl, vin og spiritus fredag og lørdag aften. De øvrige aftener før skoledage kan kostlæreren ved ganske særlige lejligheder give elever tilladelse til at drikke lidt øl eller vin. Man må ikke have lager på sit værelse, og enhver form for videresalg er forbudt. Hvis man har brug for at købe ind til en fest, skal man deponere varerne hos kostlæreren.

 

 

 

Demokrati på kostskolen

Kostskolen er rammen om elevernes liv i 2 eller 3 år, så også af den grund er det naturligt, at de har medindflydelse på og medansvar for kostskolens drift og hverdag.Det repræsentative demokrati praktiseres i de forskellige udvalg, der består af elever og personalerepræsentanter. Trivselsudvalget tager sig af den daglige trivsel- og bestemmer fællesarrangementer (fx. teater, bowling, surfing, skøjtning). Budgetudvalget drøfter sammen med den budgetansvarlige økonomiinspektor næste års driftsbudget, så eleverne kan præge fordelingen af pengene - og samtidig få et indblik i Kostskolens økonomi. Endelig mødes personale og repræsentanter fra hver gang ca en gang om måneden fællesudvalget for at diskutere stort og småt (fx. værelsesfordeling og plejeforældreordning). Eleverne og deres ganglærer har desuden deres egne gangmøder ca en gang om måneden, hvor de drøfter interne forhold på gangen og planlægger festligt samvær. Hvis der er ønske om det kan elever eller personale indkalde alle elever til et elevmøde, hvor stort og småt kan diskuteres.

 

 

Pligter

Du skal holde dit eget værelse (inkl. vindue) og håndvaskerum rent.
Gangvagt: I har gangvagt på skift en uge ad gangen. Gangvagten vasker op og gør gangkøkkenet og lektielæsningsrummet (inkl. vinduer) rent, og tømmer papirkasser i lektielæsningsrummet.
Fællesrumsvagt: I har på skift (2 elever 1 uge ad gangen) fællesrumsvagt. Fællesrumsvagterne sørger for daglig oprydning i dagligstue, billardstue, slyngelstue og edb-rum.
Køkkenvagt: I har på skift (2 elever - 1 uge ad gangen) køkkenvagt.


 

Sådan bor man

Alle kostskolens værelser er enkeltværelser, der er møbleret med: seng, skrivebord, skrivebordsstol, skrivebordslampe reol eller kommode, et skab, en rullemadras og vasketøjskurv.
Bemærk: tag selv dyne, hovedpude, sengelinned og håndklæder med!
Du kan i begrænset omfang supplere med egne møbler. Tal med kostlæreren herom.

Du skal gøre rent på dit værelse mindst én gang om ugen.
 

Nøgler

Du får udleveret 2 nøgler. Den ene er til hoveddørene, til dit værelse, til et lille skab i gangkøkkenet, til gangens tørrerum i kælderen og til skabet i de værelser, hvor skabet kan aflåses. Den anden nøgle er til skuffen i det skrivebord eller den skrivebordskassette, som findes på værelset.
 

Bad

På gangene deler du bad- og toilet-faciliteter sammen med 2-3 andre fra gangen. Disse bliver gjort rent hver dag af rengøringspersonalet, men det er dit og de andre brugeres ansvar, at der er pænt og ryddeligt i løbet af dagen.


Fællesarealer/faciliteter

På hver gang er der et fælles gangkøkken og et lektielæsningsrum. Når man har gangvagt, skal man én uge ad gangen vaske op og gøre rent og tømme papirkasser i lektielæsningsrummet. Gangrepræsentanter sørger for fordeling af gangvagter.

I kælderen har hver elev sit eget pulterrum. Vaske- tørre- og strygerum findes også i kælderen. Vask koster kr. 10,- inkl. sæbe og skyllemiddel. Tørring og strygning er gratis.

 

Fritid

Både i dagligstuen, i rygerrummet og i det nye opholdsrum er der fjernsyn. Nyheder på DR og TV2 har førsteprioritet i dagligstuen. Til fjernsynet i dagligstuen er der desuden en DVD og Surrond Sound installeret.


I det nye opholdsrum ligger kostskolens computer-lokale, hvor der står 6 PC´ere med internetadgang. Desuden er der et syrum med tre elektriske symaskiner. 

Kostskolen har desuden et musiklokale, hvor der er adgang til klaver, guitarer, el-bas, trommesæt, forstærkere og sanganlæg.

Har du lyst til at dyrke idræt, kan du i fritiden benytte skolens idrætsfaciliteter: gymnastiksal, fodboldbane, badminton- og tennisbane.


 

By, skov og strand

Hvor mange gymnasier har adgang til 10 km badestrand, hvor elever og lærere kan boltre sig på årets idrætsdag? Nyborg Gymnasium ligger kun 1 km fra en af Danmarks smukkeste og mest afvekslende kyststrækninger. Bøgeskove helt ned til bæltet afløses af engarealer og hyggelige sommerhusområder, så stranden lokker om vinteren med en gåtur og om sommeren med en badetur.


Nyborg er en af vore ældste købstæder, ja faktisk Danmarks "gamle hovedstad" (1200-1413). På grund af sin centrale beliggenhed har byen i dag udviklet sig til et trafikknudepunkt og til et trækplaster for diverse institutioner, virksomheder og arrangementer.
 

Som ung i Nyborg kan du vanskeligt kede dig! Alle kendte og mindre kendte sportsgrene kan dyrkes her. Idrætshaller, svømmehal og badeland, tennishal, bowlingcenter, tennisbaner, idrætspark, 18-huls golfbane, sejlsport, roning og surfing er nogle af de mest oplagte tilbud.
 

Nyborg har også et godt musikliv med koncerter og musikskole, og Nyborg Voldspil er landskendt for sine sommer-musicals. Er du til motion og musik på dansegulvet, har byen bl.a. flere dikoteker.
 

Så når billardspillet, badmintonkampen i festsalen eller musikudfoldelsen med kammeraterne på kostskolen ikke er nok, har Nyborg alt hvad hjertet kan begære. Og så ligger Odense kun et kvarter væk med tog.

Vil du absolut til Danmarks nye hovedstad København, er det bare fem kvarter.



Måltider

 

Morgenmad

Hjemmebagt grovbrød, rugbrød - knækbrød - mysli - havregryn - cornflakes - fibersund - skæreost - marmelader - smør - økologisk mælk - yoghurt - A38 - frugt(grape) - kaffe - te

I weekenden serveres ekstra: Nutella - honning - dessertoste - juice - kakaomælk 
 

Frokost

Fra mandag til fredag serveres fra buffet en varm ret - salatbar - hjemmebagt brød

( i weekenden serveres flutes og mixet salat) Vi vil tilstræbe os at variere hovedretten så meget som muligt. Det vil betyde at der i løbet af en uge vil kunne forekomme retter med fisk, kød, pasta, grønsager, suppe osv. 

Salatbar

Vores salatbar består hovedsaligt af friske grønsager, som gulerødder, tomater, agurker, blomkål, spire, brocolli etc. dog med enkelte undtagelser som, feta, hvidløg og croutoner

Der vil hver dag være snittet salat( eks. iceberg, kinakål)

og en blandet salat( eks. pastasalat, rissalat)

-vegetar

Der vil hver dag forefindes en vegetarret, som er forbeholdt de elever som har givet besked om at de er vegetarer. Hvis dagens menu består af svinekød, må de elever som ikke spiser svinekød gerne spise af vegetarretten

eksempler på vegetarmad er kikærteragout - rødbedebøffer - gulerodspaté - svampetærte etc.

Aftensmaden

fra mandag til fredag 

( i weekenden serveres der varm mad om aftenen) 

Aftensmaden er altid kold mad og kan bestå af følgende: 

2 slags fisk - 2 slags pålæg - 2 slags salat - 2 slags ost - frugtfade - grønsager (agurk, tomat, gulerodsstave) - hjemmebagt brød - rugbrød - knækbrød - smør - økologisk mælk 

Desuden vil der en til to gange om ugen være en alternativ aftensmad, for variationens skyld. 

eks. kold tomatsuppe med ostebrød - tunmousse med rejer og flutes eller smør selv burgers 
 

Mellemmåltider

eftermiddag

serveres der hjemmebagt brød eller evt. kage, skæreost, marmelade, smør, saftevand 

aften 
serveres der hjemmebagt brød, honning, marmelade og smør 

weekenden 
I weekenden serveres der frugt, kage og saft til eftermiddag 

Der vil forefindes ost og knækbrød om aftenen
 

  • Facebook Round
  • Twitter Round
  • YouTube Round
  • Google Round
  • LinkedIn Round
bottom of page